Har du svært ved at navigere i junglen af parkeringsselskaber, og hvad de kan tilbyde? Hvad skal man være opmærksom på, når der skal udvælges parkeringskontrol til sin virksomhed eller andet?
Der kan være mange ting, der spiller ind i denne proces. Det vigtigste er ofte økonomien. Hvordan kan man som virksomhed undgå at betale for mange udgifter? Hertil er det vigtigt at tænke på optimering, og hvilke tiltag der kan garantere det bedste flow på pladsen.
Er du interesseret i hvad disse tiltag går ud på, så læs videre her og se, hvad definitionen på et godt parkeringsselskab er.
Mobilitet er vejen frem
Når det kommer til betaling for parkering, kan der være uendelige muligheder og procedurer, og som kunde skal man altid være yderst opmærksom på reglerne for at undgå bøder. Med nutidens teknologi, er flere og flere parkeringsselskaber gået over til at bruge apps til at klare betalingen. På den måde undgår kunderne bomme, køer ved automaten og billetter der skal sidde i vinduet.
Mange selskaber tilbyder også tablets til registrering gennem nummerpladen, også kendt som ANPG-teknologi. Det er mindre omstændigt, og kunderne kan hjælpe dem selv. Ligeledes sparer det også tid for kontrollørerne, som blot behøver at scanne nummerpladen for at validere parkeringstilladelsen.
Indretning af parkeringspladsen
Hvordan båsene opstilles, hvor skiltene står og tilgængeligheden for parkeringspladsen, er alle vigtige elementer for en kunde. Nøgleordet er gennemsigtighed. Det skal være let og hurtigt at kunne orientere sig på pladsen, og der skal ikke være tvivl om, hvilken procedure der foregår i forhold til kontrol. Dette kræver ikke meget, men ender med at være til stor service for kunderne.
På samme tid skal der være god bevægelighed, uden at der går for meget plads til spilde. Her hjælper mange parkeringsselskaber med tydelig markering af båse og retningspile, for at opnå det bedste flow.